Med hvilken spænding og interesse afventer ikke begge hære udfaldet af den ulige tvekamp! Filisterne og mange af israelitterne anser David for at være dumdristig; men det varer kun et øjeblik. Idet han løber for at møde Goliat, lægger han en sten til rette i sin slynge, og straks når stenen sit mål og sidder i kæmpens pande. Det mørkner for hans øjne, han raver og falder tungt til jorden lig et mægtigt egetræ, der omkastes af en lysstråle. Forfærdelse griber filisterne, og de trækker sig hurtigt tilbage i forvirring. Med et sejrsråb forfølger Israels stridsmænd den flygtende skare. Sejren er fuldstændig.