Når Herren taler syndernes forladelse til en sådan bodfærdig sjæl, bliver vedkommende fuld af iver, fuld af kærlighed til Gud, fuld af alvor og kraft, og den livgivende Ånd, som han har modtaget, kan ikke holdes nede. Kristus er i ham som en kilde af vand, der udvælder til evigt liv. Hans kærlighed er lige så dyb og brændende, som hans nød og sjæleangst var før. Hans sjæl åbnes ligesom kilderne i afgrundens dyb, og han udsender sin tak og sin lovsang, sin pris og sin glæde, indtil de himmelske harper genlyder af glæden med ham. Han har noget bestemt at fortælle andre, og dette fremholder han ikke på nogen ubestemt, almindelig måde. Han er blevet genløst ved Jesu Kristi fortjenester, og hans hele væsen er gennemtrængt af erkendelsen af Guds frelse.