Dersom en, der daglig har samfund med Gud, viger af fra vejen, og dersom han for et øjeblik undlader at have blikket fæstet ufravendt på Kristus, så er det ikke, fordi han synder med forsæt; thi når han ser sin fejltagelse, fæster han atter blikket på Jesus, og dette, at han har begået en fejl, gør ham ikke mindre dyrebar for Gud. Når han bliver irettesat for sin fejltagelse, lærer han noget af sin Frelsers ord, forvandler sit fejltrin til en sejr og passer på, at han ikke atter lader sig forføre.