Men denne nye og vidunderlige tro lærte mig, hvorfor inspirerede skrivere havde dvælet så meget over legemets opstandelse; det var fordi hele væsnet sov i graven. Jeg kunne nu klart se vildfarelsen i vort tidligere standpunkt. Een endelig doms forvirring og nyttesløshed, efter at sjæle allerede var blevet dømt og udpeget deres lod, var meget tydelig for mig nu. Jeg så at håbet for den efterladte, se fremad til den herlige dag, hvor livgiveren skal bryde gravens lænker, og de retfærdige døde skal stå op og forlade deres fængselshus, og blive iklædt herligt og evigt liv.