Den næste søndag, ved begyndelsen af lovprisningen, læste første-ældste vore navne op, syv stykker, som løst fra menigheden. Han begyndte med at vi ikke var udstødt på grund af forkert eller umoralsk handling, at vi var af pletfri karakter og misundelsesværdig anseelse, men vi havde været skyldig i at gå i modsætning til metodistmenighedens regler. Han erklærede at en dør nu var åben og at alle som nu var skyldig i lignende brud af reglerne ville blive behandlet på samme måde.