Guds lov eksisterede før mennesket blev skabt, for ellers kunne Adam ikke have syndet. Lovens principper blev ikke forandret efter Adams fald, men de blev tilpasset menneskets nye tilstand. I samråd med sin Far indførte Kristus offersystemet. Overtrædelsen blev ikke øjeblikkelig straffet med døden. Straffen blev overført til en stedfortræder, et offer som skulle være et skyggebillede af det store og fuldkomne offer, Guds Søn. Folkets synd blev billedligt overført på præsten som foretog ofringen og var folkets mellemmand. Præsten kunne ikke selv være et soneoffer for synd og gøre soning med sit liv, for han var også en synder. I stedet for selv at dø, dræbte han derfor et lydefrit lam. Syndens straf blev overført til det uskyldige dyr, som dermed blev hans umiddelbare stedfortræder og et billede på det fuldkomne offerlam, Jesus Kristus. I offerdyrets blod så det troende menneske et billede på Jesu blod som skulle sone verdens synd.