Mine tanker var i stor forvirring ved følgen af den modstand og som tiden drog nærmere til vort egentlige møde, var jeg i tvivl hvorvidt eller ikke om det var godt for mig at følge det. Nogle dage forud havde jeg været i stor pine på grund af den følelse der viste sig i mig. Endelig besluttede jeg at blive hjemme og således undslippe mine brødres kritik. I forsøget på at bede, gentog jeg disse ord igen og igen: "Herre, hvad vil du have mig til at gøre?" Svaret, som kom til mit hjerte synes at give mig tillid til min himmelske Fader og ventede tålmodigt på at kende hans vilje. Jeg overgav mig selv til Herren med den mest simple tillid som et lille barn og huskede at han havde lovet at dem, som følger ham skal ikke vandre i mørke.