Ved opvågningen, var jeg meget lykkelig for at bære mit vidnesbyrd for Jesus og at berette om hans kærlighed til mig. Jeg bekendte min manglende tro på Guds løfter og min fejl i at hindre hans Ånds tilskyndelser fra menneskers frygt og erkendte at, til trods for min mistro, havde han ikke givet mig et uventet bevis for hans kærlighed og støttende nåde. H____ P____, broderen, som havde modsat sig mig, rejste sig og med tårer bekendte at hans følelser for mig havde været forkerte. Han bad ydmygt om min tilgivelse og sagde: "Søster Ellen, jeg vil aldrig igen spærre din vej. Gud har vist mig mit hjertes kulde og hårdnakkethed, som han har brudt ved beviset for hans kraft. Jeg har været meget forkert på den.” "Når søster Ellen synes så lykkelig, ville jeg tænke: Hvorfor føler jeg ikke ligeså? Hvorfor modtog bror R ikke et sådant vidnesbyrd? - for jeg var overbevist at han var en helliget kristen og alligevel er ikke en sådan kraft faldet over ham. Jeg sendte en stille bøn, at, det var Guds hellige indflydelse, om, bror R kunne erfare den denne aften.