Hverken der eller efterpå tjente ældre Brown sin forbindelse med den kristne baptistmenighed, men så på sit folk med stor respekt. Da han havde stoppet med at tale, blev dem, som ønskede forbøn for Guds folk indbudt til at stå op. Hundredvis svarede på opfordringen. Sø-kaptajnen som var omvendt for nylig, sprang op på bene med tårerne trillende ned af hans kinder. Han kunne udtrykke hans følelser med ord, og stod helt stille et øjeblik, i taksigelse; så hævede han ufrivilligt sin hat, og svang den over sit hoved med en gammel sømands frie bevægelse, og råbte i sin glædes opgivelse: ”Hurra for Gud! Jeg vil registreres under hans personale, han er min kaptajn!Hurra for Jesus Kristus!” Overvældet satte han sig ned med intensitet for hans bevægelser, hans ansigt glødede strålende af kærlighed og fred.