Abraham var ethundredeogtyve år gammel da denne forfærdelige og overraskende befaling kom til ham, i et syn om natten. Han skulle rejse tre dages rejse, og ville have tid nok til at overveje. For halvtreds år siden, havde han på, guddommelig befaling, forladt far og mor, slægtninge og venner, og var blevet en pilgrim og en fremmed i et land, der ikke var hans eget. Han havde adlydt Guds befaling om at sende sin søn Ismael bort, for at strejfe om i ørknen. Hans sjæl var nedbøjet over denne adskillelse, og hans tro blev prøvet smerteligt, alligevel underlagde han sig, fordi Gud befalede.