Abraham fristedes til at tro at alt dette var et bedrag. Slået af sorg, bøjede han sig ned for Gud, og bad, som aldrig før for en bekræftelse af denne besynderlige befalinger, efter større lys, hvis han skulle udføre denne forfærdelige pligt. Han huskede at englene var blevet sendt for at fortælle ham om Gud hensigt med at udslette Sodoma, og dem som tog det løfte med sig, at han skulle få denne samme søn Isak. Han gik der ud, han havde gået mange gange, for at møde himmelske budbringere, og håbede på at møde dem igen og få en særlig anvisning fra dem; men han fik ikke noget lys, mørket syntes at lukke sig omkring ham, dagen nærmede sig, og han måtte rejse før det blev lys.