Intet nyt lys faldt ned på Abrahams torturerede sjæl. Et tungt pres var på ham, men han vaklede ikke over for løftet. Han tænkte ikke over hans efterkommere, som skulle være som stjernerne, men nu kommer gennem Isamael, for Gud havde tydeligt sagt at gennem Isak skulle løftet opfyldes. Så lød røsten atter i hans ører: ”Tag nu din søn, din eneste søn Isak, som du elsker.” Denne frygtelige befalinger, som gør ham barnløs kan knapt nok erkendes. Han rejser sig tidligt for at fortsætte sin møjsommelige rejse. Satan hvisker tvivl, men Abraham modsætter hans antydninger.