Efter Ismaels fødsel åbenbarede Herren sig for Abraham, og sagde til ham: ”Og jeg vil give min pagt imellem mig, og imellem dig, og formere dig ganske meget.” Atter gentager Herren ved sin engel forjættelsen om at give Sara en søn, og at hun skulle blive moder til mange folk. Abraham forstod endnu ikke Guds forjættelse. Hans tanke hvilede på Ismael, som om de mange folk i forjættelsen ville komme gennem ham, og han udråber i kærlighed til sin søn: ”Gid Ismael måtte leve for dit ansigt!”