Den kristnes erfaring i den tid, han endnu befinder sig i den første kærlighed, er fuld af enfoldighed og friskhed; men efterhånden som hans anledninger bliver større, bør hans erfaring udvides og hans kundskab forøges. Han bør blive stærk til at bære ansvar, og hans modenhed bør stå i forhold til den forret, han nyder; men den nyomvendte bør ikke besvære sindet med spørgsmål om, hvorledes hans fremgang og vækst skal foregå. Han må overlade sig helt til Frelseren og med frygt og bæven arbejde på, at det, som Gud virker i ham, må komme til syne i hans liv og vandel; thi det er Gud, "som virker i jer, både at ville og at udrette efter sit velbehag." Vækst i kristelig erfaring kan kun opnås ved samarbejde med de himmelske kræfter; thi denne fremgang er en følge af tilvækst i nåden. Følende sin egen hjælpeløshed må den unge kristne stille sig der, hvor lyset skinner, og udnytte alle de anledninger, som Gud i sin nåde giver ham, for at han må kunne opnå en større erfaring og blive mere rodfæstet i Kristus, ligesom planten slår sine rødder i jorden. Hans tro må forøges, hans gudhengivenhed vedligeholdes og kærligheden blive fuldkommen, således som det fremstilles ved bladene, akset og det modne korn i akset. Han bør være levende og utrættelig i sin nidkærhed, og dersom han nærer urokkelig tillid til Kristus, så kan hans vækst foregå uden hindring, eftersom en sand erfaring i gudsfrygt vil medføre udviklingen af en kristelig karakter.