Mit helbred var meget usselt, mine lunger var alvorligt angrebet og min stemme svigtede. Guds Ånd hvilede over mig med stor kraft og min skrøbelige krop kunne knap nok udholde den herlighed der overvældede min sjæl. Det var som at trække vejret i himlens atmosfære og kunne glæde sig ved udsigten til at snart møde min Forløser og for evigt leve i lyset af hans åsyn.