”Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene,” sagde apostlen, ”og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.” Når andre fornedrer forstanden, forhærder hjertet, og berøver deres Skaber ved at hellige sig til verdens tjeneste, løfter den sande kristne sin sjæl op over jordens tåbeligheder og tomheder, søger efter Guds tilgivelse, fred og retfærdighed; for at få ære og evigt liv. Og han søger ikke forgæves. Hans fællesskab med Faderen og med sin Søn, Jesus Kristus. Gennem denne tætte mellemkomst med Gud, bliver sjælen forvandlet. Ved beskluelsen, forandres vi til det guddommelige billede. Men dem som kun søger at tilfredsstille det uhellige hjertes ønsker, vil flyde med verdslighedens og modens strømninger. De vil tale om det som de elsker mest, og vil hengive deres tanker og studier til dette, indtil de ved beskuelse ændres til det samme jordiske billede. Deres tilpasning til verdens skikke holder dem fangen til verdens gud; for ” så er I trælle under ham, som I lyder.”