Menneskehjertet har aldrig været i harmoni med Guds krav. Menneskelig fornuft har altid prøvet at udslette eller tilsidesætte den enkle og direkte instruktion der er i hans ord. Til alle tider har de fleste af Kristi bekendende efterfølgere ignoreret disse forskrifter, som påbyder selvfornægtelse og ydmygelse, som forlanger beskedenhed og enkel samtale, optræden og udseende. Resultatet har altid været det samme: evangeliets lære forlades, og fører til at verdens moder, sæder og principper antages. Den livsvigtige gudsfrygt har givet plads til død formalisme. Guds tilstedeværelse og kraft, som er borte fra disse verdenselskende kredse, findes hos en gruppe ydmygere tilbedere, som er villig til at adlyde det hellige ords lære. Igennem flere generationer efter hinanden, har dette været praksis. Den ene sekt efter den anden er blevet oprejst, og har overgivet sig til deres enkle liv, har i stort mål, mistet deres jordiske magt.