Uanset om de bekender gudsfrygt, kan de knapt nok skilles fra ikke-troende. De glæder sig ikke over et religiøst liv. Deres tid og midler bruges kun på at klæde sig og vise sig for andre. Vil mine kristne søstre overveje dette spørgsmål oprigtigt og under bøn? Vil de ikke søge at blive vejledt af Guds ord? Den ekstra tid der bruges på arrangere et udseende, som er efter verdens mode, burde bruges på at ransage hjertet nøje og studere skriften. De timer der mere end spildes, når de bruges på unødig forberedelse af smykker, kunne være af uusigelig værdi, om de bruges på at søge de rigtige principper, velfunderede færdigheder. Men den mentale styrke, som kunne udvikles ved eftertænksomhed og studier, får lov at ligge passive hen og hengivenheden kommer ikke under disciplin, fordi det ydre udseende tilskrives større betydning end åndelig ynde eller mental livskraft.