The Signs of the Times 31/03 1887

Hvordan skal kristne klæde sig?

Jeg har set fattige familier kæmpe med gæld, og alligevel blev børnene ikke oplært til at fornægte sig selv, for at kunne hjælpe deres forældre. I en familie, som jeg besøgte, ønskede døtrene udtrykkeligt en dyrt klaver. Forældrene ville gladelig indfri dette ønske, men de havde stor gæld. Dette vidste døtrene, og havde de lært selvfornægtelse i praksis, ville de ikke have givet deres forældre smerte for at nægte deres ønsker; men selvom de fik at vide at det var umuligt at indfri deres ønsker, så endte sagen ikke der. Ønsket kom til udtryk igen og igen, og lagde en stadigere tung byrde på forældrene. Ved et andet besøg så jeg det eftertragtede musikinstrument i huset, og vidste at nogle hundrede dollars var blevet tilføjet gældsbyrden. Jeg vidste knapt nok hvem der skulle bebrejdes mest, de eftergivende forældre, eller de selviske børn. Begge er skyldige over for Gud. Denne sag er et forbillede for mange andre. Disse unge mennesker har aldrig taget Kristi kors, selv om de bekender at være kristne; for den allerførste lektie Kristus underviste i, er selvfornægtelsens lektie. Frelseren sagde: ”Hvis nogen vil følge efter mig, så lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op, og følge mig.” Vi kan på ingen måde blive Kristi disciple, hvis vi ikke går ind på denne betingelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.