Moderen bør altid selv være under fuldstændig kontrol, ikke gøre noget som vækker trods i barnet. Hun skal ikke give højtråbende befalinger. Hun vil vinde meget ved at holde røsten lav og venlig. Hun skal behandle barnet på en måde som vil drage det til Jesus. Hun skal indse at Gud er hendes Hjælper; kærlighed hendes kraft. Hvis hun er en klog kristen, vil hun ikke prøve at tvinge barnet til underdanighed. Hun beder alvorligt, og når hun beder, er hun bevist om en fornyelse af åndelig kraft. Hun ser at den samme magt som arbejder i hende, også arbejder i barnet. Hun bliver mere blid, mere ydmyg. Slaget vindes. Moderens tålmodighed, hendes kloge betvingende ord, har gjort sit arbejde. Der er fred efter stormen, ligesom solens opgang efter regnen. Og englene, som har overvåget sceneriet, bryder ud i glædessang.