Først hørte Guds hensigt med en større forbavselse helt over i rædsel. Men han overvejede sagen fuldt ud. Han var et miraklets barn. Hvis Gud havde accepteret ham som et værdigt offer, vil han med glæde underlægge sig. Livet var kært, livet var dyrebart, men Gud havde udpeget ham, Isak, til at blive ofret som et brændoffer. Han tørstede sin fader, og forsikrede ham at Gud havde givet ham ære, ved at tage imod ham som et offer, som han i sine forlangender ikke så Guds vrede og mishag, men de særlige tegn at Herren elskede ham, idet han forlangte at han skulle hellige sig selv helt i offeret. |