Kristi ord blev ikke altid forstået af hans disciple; og selv når de forstod dem i et vist omfang, begreb de ikke den fulde betydning. For at forstå Herrens ord må vi under bøn omhyggeligt og eftertænksomt betragte sandhedens ord, ikke bare for at nå til at forstå dem på samme måde som folk i tidligere tider måske har gjort det, men for at nå en dybere forståelse. For hvis vort sind er oplyst af Guds ånd, vil mere og mere af den kraft og betydning, som Frelseren gav dem, også nå vort hjerte. Når Kristus udlagde Det Gamle Testamente for sine disciple, var det for at få dybere åndelige sandheder frem, end der havde været forstået tidligere, selv af dem der havde skrevet dem. Disciplene erkendte, at de ikke forstod ham, når han talte til dem om sin lidelse og død ved at citere profetier fra Det Gamle Testamente. Han bebrejdede dem for at være tungnemme til at forstå hans ord og lovede at sende dem Helligånden til at minde dem om hans ord, når de ville være bedre i stand til at forstå dem. De skelnede ikke klart mellem det åndelige og det jordiske. Han havde efterladt sandheder i deres besiddelse, som de ikke kunne værdsætte, hvis værdi de ikke havde nogen erkendelse af. Efter sin opstandelse åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skriften, og fortalte dem de samme ting, som de ikke tidligere havde forstået, idet han sagde, ”Det er det, jeg talte om, da jeg endnu var hos jer. ” Vi bør bede om at vor opfattelse må blive lukket op, så vi må forstå, hvad Kristus har sagt til os; for det er gennem hans ord, at vi skal helliges.