Striden er til ende. Jesus samtykker i at bære syndens forbandelse. Han var lydig indtil døden, ja korsets død. Her ser vi, hvad der er indbefattet i Adams ulydighed, og hvad Guds Søns lydighed betyder for os. Adam betænkte ikke, hvad følgerne af hans ulydighed ville blive. Han satte sig ikke for i sit hjerte at ville trodse Gud, ligesom han heller ikke på nogen måde talte imod Gud; han handlede simpelthen i strid med Guds tydelige påbud. Hvor mange er der ikke i vor tid, som gør netop det samme! Og deres skyld er så meget større, som de har Adams erfaring og eksempel tilligemed de frygtelige følger af hans ulydighed til advarsel og til at vise dem følgerne af at overtræde Guds lov. De har derfor større lys angående denne sag og har ingen undskyldninger for at forkaste Guds autoritet. Adam standsede ikke for at overveje, hvad følgen af hans ulydighed ville blive. |