Vi læser om Kristi mission, sådan som han selv omtalte den i Nazareth, og kan deraf forstå, af hvad natur det værk må være, som hans efterfølgere skal udføre: "Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i synagogen efter sin sædvane på sabbatsdagen og stod op at forlæse. Og de gav ham Esaias's profetens bog, og der han slog bogen op, fandt han det sted, hvor der står skrevet: Herrens Ånd er over mig, derfor salvede han mig; han har sendt mig til at kundgøre evangelium for de fattige, at helbrede dem, som har et sønderknust hjerte, at forkynde de fangne at de skal lades løs, og at de blinde, skal få Syn, at udlade de plagede i frihed, at forkynde et nådeår fra Herren. Luk 4, 16-18. Kristi Gerning var at redde dem, der lå under for Satans magt, og at befri dem for hans trældomsåg. Hvorfor er der da så mange, som foretrækker vedblivende at gå bundne bag Satans vogn? Hvorfor antager de ikke Guds løfter? Grunden er den, at Satan fremstiller for ethvert menneske de fristelser, hvormed han anfaldt Kristus i ørken, og de forføres ved hans bedrag. De ser på det timelige, medens de taber det åndelige og evige at syne. De fatter ikke betydningen af den over al måde store og evige vægt af herlighed. De tillader livets handler at lægge beslag på deres opmærksomhed og deres tid.