I Guds forsyn har inspirations ufejlbarlige pen ikke tilbageholdt gode menneskers fejltagelser og synder. Synden bringes skånselsløst frem for lyset, og også Guds retfærdige dom. På grund af hans overtrædelse, blev Jakob flygtninge fra sit hjem, tvunget til at tjene en hård mester i tyve år. Et grusomt bedrageri blev udøver over ham i hans ægteskab med Lea, hans ti sønner bedrog ham da han havde bedraget sin far, og han sørgede i mange år over Josefs formodede død. Alle disse år modtog Jakob Guds gunst, alligevel havde han sået en afgrøde som han måtte høste; hverken tid eller anger kunne ændre det usle ukrudt der var sået til gyldent korn. Dette syn på sagen gør det af højeste betydning, at vi i ord og handlinger bevæger os i bevidst renhed, for ”hvad et mennesker sår, det skal det også høste.”