The Signs of the Times 18/04 1892

Betingelserne for at bære frugt

Hvis Jesus er hos dig, vil alle de himmelske intelligensvæsener være til tjeneste for dig. Apostlen siger: “Er de ikke alle tjenende ånder, udsendt for at tjene dem som skal være frelsens arvinger?” Hele himlen er interesseret i menneskenes frelse. Jesus siger: “Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der vil jeg være midt iblandt dem.” Når vi da bøjer os i bøn, så lad os huske på at Jesus er hos os. Når vi går ind i Guds hus, så lad os huske på at vi kun går ind for at tilbede. Vi har Jesus med os. Hvis Guds folk har en erkendelse af dette, ville de ikke lytte uopmærksomt til ordet. Der ville ikke være en kold sløvhed over hjerterne, så at dem der bekender hans navn ikke kan tale om hans kærlighed. Hvis vi har en erkendelse af det at hele himlen bøjer sig over os, ivrige efter at velsigne os, vil vi ikke se den ligegyldige og uinteresserede tilbedelse, som karakterer gudstjenesten i vore menigheder i denne tid. Vi har i det hele taget for lave tanker om hvad det vil sige at være kristne, om hvad Guds tjeneste forlanger. Jesus kom for at være vort eksempel, og under os i at Faderen søger dem, der tilbeder ham i ånd og i sandhed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.