Efter at tidspunktet i 1844 var gået, svigtede mit helbred mig, og jeg kunne kun tale i hviske eller med brudte stemmesvigt. En læge sagde at min sygdom var vattersotig lunkgetuberkulose, han erklærede at min højre lunge var under forfald, og den venstre var ganske syg, medens hjertet var alvorligt påvirket. Han mente at jeg kun kunne leve i kort tid, og kunne dø pludseligt hvert tidspunkt. Det var meget vanskeligt for mig at ånde når jeg lå ned, og om natten var jeg afstivet i næsten sidende stilling, og ofte svækket af hoste og blod fra lungerne.