Beretningen om Akan giver os en højtidelig lære om, at, på grund af et eneste menneskes synd, kan Guds mishag hvile over et folk eller et land, indtil overtrædelsen bliver opsporet og straffet. Synden er ifølge sin natur en fordærvelse. Et eneste menneske, som er smittet med dens livsfarlige spedalskhed, kan bringe smitten videre til tusinder. Dem som besidder ansvarsbetyngede stillinger som folkets vogtere er falske over for deres betroelse, hvis de ikke nøje ransager og irettesætter synd. Mange vover ikke at fordømme synden, for at de ikke derved skal risikere deres stilling eller popularitet. Og af nogle anses det for ubarmhjertigt at dadle synden. Og for nogle er det en fordømmelse af irettesætte synd. Guds tjener bør aldrig blande sin egen ånd ind i den irettesættelse han er pålagt at give; men har den mest højtidelige forpligtelse til at forkynde Guds ord uden frygt eller begunstigelse af nogen. Han må kalde synden ved dens rette navn. Dem som i deres vanrøgt eller ligegyldighed lader Guds navn blive vanæret af Sit bekendende folk, regnes for en overtræder, - registreres i himlens optegnelse som delagtig i deres onde gerninger.