Skønt vi bekender at ære og adlyde Guds hellige lov, overholder vi de da de første fire bud, som forlanger at vi elsker Gud højest? Holder vi de sidste seks, som lærer at vi skal elske vor næste som os selv? Er der ikke en årsag til vor åndelige svaghed, for den manglende iver, nåde og kraft for at forkynde Guds ord? Opmuntrer vi ikke til synd, når vi ikke imødekommer den med klar og tydelig irettesættelse? Vi må have den klareste forståelse af Guds ord, vi må bekende os højtideligt til gudsfrygt, og hvis der skjules uretfærdighed og synd iblandt os behøver vi dog ikke at forundre os over at vore sjæle er tørre og frugtesløse som en vissen gren.