Den samaritanske kvindes naturlige tørst havde virket en tørst i hendes sjæl efter livets vand. Skønt hun ikke havde bedt Kristus om at stille hendes åndelige behov, gav han hende dog rigelig, hvad hendes sjæl så hårdt trængte til. Og ved de ord, som blev talt til hende, skulle livets vand udvælde til mange tørstige sjæle.