Kristus havde stadig ikke fået den forfriskende slurk han ønskede, eller smagt den mad som hans disciple havde købt. De så at deres Mester var i dyb meditation, hans ansigt strålede af guddommelig lys, og de turde knapt nok afbryde hans samfund med himlen. Men de vidste at han havde været i lang tid uden mad, og satte noget foran ham, og de bad ham at forsyne sig. Han vendte sig kærligt til dem, sagde han: ”jeg har føde at spise af som I ikke kender til.”