Kristus ser, hvad der rører sig under overfladen, og han åbenbarede for den samaritanske kvinde hendes sjæletørst, som vandet fra Sykars brønd ikke kunne stille. Selv mistede han enhver fornemmelse af sult, tørst og træthed. Hans tørst blev stillet ved at se hende drikke af livets vand. Han glædede sig i ånden, fordi hans ord havde vækket hendes slumrende samvittighed og oplivet hendes åndelige opfattelsesevne.