Laban handlede selvisk over for Jakob, og tænkte kun på at hjælpe sig selv ved hans trofaste arbejde. Jakob ville forlade den listige Laban for længe siden, men var bange for at støde på Esau. Han hørte beklagelserne fra Labans sønner: ”Men Jakob hørte Labans sønner sige: »Jakob har taget al vor faders ejendom, og deraf har han skabt sig al den velstand.« Og Jakob læste i Labans ansigt, at han ikke var sindet mod ham som tidligere.”