Satan bedrager og fordærver verden og får menneskene til at tro, at de er syndfrie og hellige, mens de synder imod Gud. Men derved fortsætter han kun sit oprindelige værk. Han har ikke fundet nye argumenter eller skabt et nyt mørkets rige, hvorfra han kan hente forsyninger for at fremme sit bedrageriske værk. Og synd der var synd i begyndelsen, er synd i dag; og apostlen erklærer at synd er overtrædelse af Guds lov. I disse dage er det Satans faste mål at intensivere synden ved at legalisere den for ulydighedens børn. Han skal afsløre for verden og for himlen hvad ordnen og resultatet er af en regering, der føres efter hans tanker om administration og lov. Han arbejder i det skjulte, dog med intens iver, i både kirke og stat, for at få mennesker til at kuldkaste alle guds lovs restriktioner, og tage et besluttet ståsted sammen med ham i oprørets rækker; men når hans arbejde er udrettet, vil Herren lægge sig imellem, og hævde sin ære som universets højeste Hersker. |