Da de træ hebræere stod foran kongen i deres moralske værdighed, uskyldighed og renhed, var han overbevist om at de var overlegne mændene i hans rige. De havde altid været trofaste i deres opgaver, og han besluttede sig for at han vil være elskværdig, og give dem en ny prøvelse. "Nu vel, hvis I er rede til,” sagde han, ”når I hører horn, fløjter, citre, harper, hakkebrætter, sækkepiber og alle hånde andre instrumenter klinge, at falde ned og tilbede billedstøtten, som jeg har ladet lave, så er alt godt; men gør I det ikke, skal I på stedet kastes i den gloende ovn." Og med modvillige hænder rakt ud, spurgte han: "Og hvilken Gud er der, som da kan fri eder af mine hænder?"