Midt i urenhed bevarede Kristus sin renhed. Satan kunne ikke tilsmudse eller ødelægge den. Jesus viste et absolut had til synden. Det var hans syndfrihed, som vækkede en fordærvet verdens had imod ham. Ved sit fuldkomne liv var han stadig bebrejdelse mod verden, idet kontrasten mellem overtrædelse og den rene pletfrie retfærdighed hos en, som ikke kendte til synd blev tydelig. Denne himmelske renhed irriterede den frafaldne fjende over alt andet, og han fulgte Kristus dag for dag, og brugte folk i sit arbejde som hævde at være Guds renhed og kundskab overlegen, lægge et had imod Kristus i deres hjerte, og friste hans disciple til at forråde og svigte Ham.