”Børnlille, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” Der er ingen kvalitet i loven der frelser overtræderen fra loven. Loven kan fordmme, men den kan ikke tilgive, derfor vil overtræderen overlades til at gå tabt i sin ulykke hvis der ikke var lagt en plan for hans frelse. Jesus Kristus alene var i stand til at frelse frelste mennesker. Han blev menneskets sikkerhed og stedfortræder. Han blev menneskets forsvar der går i forbøn med hans sag for Faderen. Det var for vor skyld han nedlagde sig til at blive menneske. ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” Kristus blev den faldne slægts trøst og håb. Vor Frelser er menneskeSønnen såvel som Guds Søn. Han tog menneskelighed på sig, og frembragte en model for menneskeheden, i sin rene og fuldkomne karakter. »Han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig.« Hans liv var lige så fuldkomment som et forbillede, ligesom hans død var fuldkommet som et offer. Han blev fristet på alle punkter lige som vi, derfor ved han hvordan de fristede skal undsættes.