For os burde det være til stadig taknemmelighed og fryd at Jesus kender vor svaghed og kender til vore fristelser. Vi har for store tankevaner om at Guds Søn var et væsen der er så meget ophøjet over os, at det er umuligt for ham at gå ind i vore trængsler og fristelser, og at han ikke har mødfølenhed med os i vor svaghed og skrøbeligheder. Det er fordi vi ikke tager kendsgerningen til os at han er et med menneskene. Han påtog sig syndig køds lighed, og blev gjort lige med sine brødre på alle punkter, så han kan være en nådig og trofast ypperstepræst i alle ting der angår Gud. Han er selv gået ind i at frelse enhver søn og datter af Adam, som vil indvilige i at blive frelst på Guds bestemte måde.