Gud sagde til Abraham: ”Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret, for at Herren kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.” Guds løfter til Abraham og hans efterkommere, og gennem Kristus til jordens folkeslag, kunne vise sig at have været betingelsesløs. Men sådan var det ikke. Uanset om Abraham ville have del i deres opfyldelse, var det afgørende hvordan de opførte sig. Herren anerkende hans trofasthed med at regere sit hjem. Abraham undertrykte ondt med fast hånd, og vovede med forskrift og eksempel at fremme retfærdighed og gudsfrygt iblandt dem. Derved arbejdede han i harmoni med Gud, og gøre trofast sin del i den store plan.