Det var forældrenes bydende pligt at indprente disse ord på deres børns modtagelige sind, at de aldrig blev glemt. ”Så skriv nu denne sang op, lær israelitterne den og læg den i deres mund, for at denne sang kan være mit vidne mod israelitterne. Thi jeg vil føre dem ind i det land, jeg tilsvor deres fædre, et land, der flyder med mælk og honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min pagt. Når da ulykker og trængsler i mængde rammer det, skal denne sang være det et vidne; thi aldrig må den dø på dets afkoms læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det land, jeg tilsvor deres fædre.«