The Signs of the Times 20/06 1895

Renser sig selv

En frygtelig skæbne venter synderen, og derfor er det nødvendigt, at vi ved, hvad synd er, så vi kan undfly dens kraft. Johannes siger: "Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud." Her har vi den sande definition på synd; det er "lovbrud." Hvor ofte bliver synderen ikke indtrængende rådet til at forlade sine synder og komme til Jesus; men har budbringeren, som ville lede ham til Kristus, tydeligt udpeget vejen? Har han tydeligt gjort det klart, at "synd er lovbrud," og at han må angre og forlade sin overtrædelse af Guds bud? Kristus vil komme for at tilintetgøre den falske profet, for at feje frafaldets hære bort, for at tage hævn over dem, som ikke kender Gud, og som ikke adlyder Guds evangelium; og det er af den højeste betydning for enhver af os, at vi kender betingelserne, ved hvilke vi skal undfly synderen s skæbne. Det er af den største betydning, at vi forstår beskaffenheden af vort fald og følgerne af overtrædelse. Menneskets samvittighed er blevet hærdet af synd og hans forstand formørket af overtrædelse, hans dømmekraft er blevet forvirret angående, hvad synd er. Han er blevet lammet af syndens indflydelse, og det er vigtigt, at hans samvittighed bliver vakt til at forstå, at synd er overtrædelse af Guds hellige lov. Den, som ikke adlyder Guds bud, er en synder i Guds åsyn.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.