The Signs of the Times 24/06 1889

Venter på det salige håb. [Prædiken i Washington, D. C., 26. januar, 1889.]

Kristus "gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger." Hans ejendomsfolk må leve således i denne verden, som det sømmer sig børn af en så ophøjet Fader. De rige må bringe deres midler, de, som er højt agtede, deres indflydelse, de lærde deres visdom, de fattige deres dyd, om de vil blive Guds medarbejdere. De må søge at komme i det rette forhold til Gud, at de kan oplyses af Guds herligheds lys, som skinner i Jesu Kristi åsyn, og selv blive et lys for andre. Vi læser i Herrens ord, at nogle vil sige, at Kristi komme er langt borte; men over sådanne skal hans dag komme som en tyv om natten, og forfærdelse og ødelæggelse skal pludselig komme over dem. Ak, hvor mange der er, som er villige til at lade sig vugge i søvn i den kødelige sikkerheds vugge. Men det er på tide at vågne op! "Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.