Kristus opretholdt en omfattende sikker selvbeherskelse i sin bemærkelsesværdige sympati for andre. Med en ro og vedholdende tålmodighed, som aldrig er set hos noget andet menneske, gjorde han godt. Farisæerne og saddukæerne var stadig ude efter ham. Mange af dem troede på ham, når de hørte hans ord og så med hvilken ro han mødte selv listige angreb fra uhøflige mennesker. Kristus skulle hele tiden møde den lumske og bedrageriske modstand fra de mennesker som gladelig havde taget imod og modtaget ham og anerkendt ham. Men var altid rolig, medens hans fjender, fordi de ikke få overhånd over ham, blev stærkt ophidsede. Deres vrede og ondsind viste hvilken ånd de var af.