Kristus sagde ingen ord der afslørede hans vigtighed, eller viste hans overhøjhed; han ignorerede ikke sine medmennesker. Han forgav sig ikke for at være en myndghedsperson på grund af det forhold til Gud han havde, men hans ord og handlinger viste at han besad en kundskab til hans mission og karakter. Han tale om himmelske ting som en der var fortrolig med alt himmelsk. Han talte om sin intimitet og enhed med Faderen, som et barn taler om sin forbindelse med sine forældre. Han talte som en der var kommet for at oplyse verden med sin herlighed. Han beskyttede aldrig rabbinernes skoler; for han var læreren sendt af Gud til at oplære menneskeheden. I Kristus alene er fundet al magt til at gengive liv og han talte om at drage alle mennesker til sig og om at give evigt liv. I ham er der magt til at helbrede enhver fysisk og åndelig sygdom.