Gideons og hans hæres erfaring havde til hensigt at give en lektie i enfoldighed og tro. Den leder, som Gud havde valgt, besad ikke nogen fremstående stilling i Israel. Han var ikke hersker, levit eller præst. Han betragtede sig selv som den ringeste i sin faders slægt. Menneskelig visdom ville ikke have udvalgt ham; men Gud så i Gideon en oprigtig mand med moralsk mod. Han stolede ikke på sig selv, og han var villig til at lytte til Guds lære og udføre hans hensigter. Herren er ikke afhængig af mennesker i høje stillinger, mennesker med stort intellekt eller stor kundskab. Sådanne mennesker er ofte stolte og selvtilstrækkelige. De føler sig kompetente til at opfinde og udføre planer uden vejledning fra Gud. De skiller sig fra det sande Vintræ, og dermed bliver de tørre og frugtløse som visne grene. |