”Og uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor: Han, som blev åbenbaret i kød, retfærdiggjort i ånd, set af engle, prædiket blandt folkene, troet i verden, optaget til herlighed.” Jo mere vi studerer genløsningens tema for menneskeslægten, des støre dybder finder vi, og der er dybder vi ikke kan nå, når vi tænker på Genløserens herlighed. Det er Livets fyrstes herlighed, og menneskets mægtigste kræfter kan ikke fatte det til fulde. Englene selv ønsker at se dette mystiske og forunderlige tema. Når Peter skriver ved Guds Ånds inpsiration, siger han: ”Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde, idet I når troens mål, jeres sjæles frelse. Over den frelse har profeter grublet og grundet, når de profeterede om den nåde, som skulle blive jer til del. De har grundet over, når den tid ville komme, og hvordan den ville være, som Kristi Ånd i dem viste frem til, når den forud vidnede om Kristi lidelser og al den herlighed, som skulle følge derefter. Og det blev dem åbenbaret, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med dette, som nu er blevet jer forkyndt gennem dem, der bragte jer evangeliet ved Helligånden, som blev sendt fra Himmelen noget, som engle attrår at få indblik i.”