Kristus levede sit liv i flittigt arbejde fra sine tidligste barneår. I sin ungdom arbejdede han sammen med sin fader ved tømrerhåndværket og viste således agtelse for alt arbejde. Skønt han var herlighedens Konge, irettesatte han lediggang hos ethvert menneske ved selv at beskæftige sig med et beskedent håndværk og regnede alt arbejde for at være ophøjet og passende for en kristen. Dem som hengiver sig i lediggang fralægger sig den lektie Kristus har givet i sit eksempel for alle menneskene. Fra barndommen af var han et eksempel på lydighed og flid. Han var en lille solstråle i hjemmets kreds. Han gjorde sin del i ydmyge pligter, trofast og med glæde, som hans ydmyge kald krævede. Som verdens Forløser, havde han valgt den mest ydmyge position. Han har iklædt sin guddommelighed med menneskelighed for at han kan skal kunne nå menneskene. Han sympatisere med fattige; for han forstod fattigdommens besværligheder. Han selv delte den ringes byrder. Verdens Forløser levede ikke et selvisk liv i magelighed og fornøjelse. Han valgte ikke en position der ville bringe menneskenes ros og smiger. Af erfaring kendte han til deres vanskeligheder som slider for deres levebrød, og kunne trøste og opmuntre alle ydmyge medarbejdere. Den nedskrevede beretning om det ydmyge arbejde i hans liv, er skrevet til vor formning og trøst. Dem som har et virkeligt begreb om Kristi liv, vil aldrig kunne gøre forskel mellem de forskellige menneskeklasser, og stille den velhavende op over for den stakkels fattige mand. Herlighedens konge levede et slidsomt liv.