Men de, som har udviklet en karakter efter den sataniske model ville ikke føle sig hjemme I himmelen. Den syndige, egoistiske og lidenskabelige anklager og kritiker vil føle sig elendig til mode i himmelen, og selv i Guds sals råd vil de åbenbare deres uhøflige, usympatiske og grove dispositioner. Selv hvis de blev placeret på den højeste tinde og havde overhøjheden i englenes råd, ville de til stadighed ønske at opnå en højere position og selv begære Guds trone. Der ville ikke være nogen lykke for sådanne mennesker i himmelen. De ville ikke kunne praktisere deres onde tanker, onde tale, være pralende, kritiserende og fordømmende blandt de frelstes hærskarer. Hvis sådanne kom i himlen, ville de opdage, at han havde taget sit utæmmelige, ustyrlige selv med sig, og selv himlen ville ikke kunne give ham lindring fra sin instinktive tilbøjeligheder. Himmelen begynder i sjælen, og efterhånden som sindet bliver mere og mere himmelvendt, bliver Kristus mere og mere værdsat og bliver til sidst den øverste blandt titusinder - Den eneste fuldkommen vidunderlige. Men hvor Satan får tilladelse til at kontrollere sindet, bliver hans egenskaber en del af karakteren hos dem, som han kontrollerer, og synderen opøver større og større ugudelighed.