Saliggørelsens glædelige budskab blev først forkyndt for de fortabte får af Israels hus; men de forkastede Guds kostelige gave. Paulus siger: "Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne." Både jøder og hedninger var uden Kristus og i mørket. Det var en meget ubehagelig tanke for jøderne, at de behøvede saliggørelse. De havde været Guds ejendomsfolk og havde set på hedningerne med foragt. Kristus var ikke alene fremstillet som Israels håb og herlighed, men også som et lys til at lyse for hedningerne. Dette var aldeles imod deres fordomme.