Abraham, Guds ven, satte et værdigt eksempel for os. Han var et liv i bøn og ydmyg lydighed, og han var som verdens lys. Hvor han end slog sit telt op, rejste han et alter tæt ved det, anråbte morgen og aftenofre for hvert familiemedlem. Når hans telt blev fjernet, stod alteret tilbage. Når Kanannæerne rejste rundt, og de så alteret, vidste de hvem havde været der før ham; og når de rejste deres telt, reparerede de alteret, og tilbad den levende Gud.